De seneste nyheder fra Galerie Provence !

Klik et eller andet sted i dette vindue for at lukke det !

 
ANMELDELSE AV TOMMY OLSSON. Maj 2019.

Fredrik K.B.
Det er til enhver tid noen som driver på med noe distinkt annerledes.
Noe som ingen annen kan, eller en gang prøver. Noe som innenfor en
på samme tid overfølsom og kynisk-ironisk kunstoffentlighet fremstår
som uavhengig nok til å skli inn og ut av diskusjonen uaffektert.
Det er vanskelig å skulle argumentere mot skulpturene til Fredrik K.B. uten å sette all
menneskelig erfaring i tvil – noe som jo er en morsom tanke helt til det siver inn at det også
gjelder ens egne erfaringer.
Like vanskelig er det å helt komfortabelt skulle plassere dette arbeidet innenfor den
tankekonstruksjon vi kaller for samtidskunst - selv om det jo også så til de grader er nettopp det
- siden det blir et så hjelpeløst utilstrekkelig begrep når vi snakker om solide greier i stein og et
formspråk som hinter like mye til tiden før mennesket som tiden etter. Nedslagsfeltet blir for
omfattende, den latente beskjeden for akutt; Ikke bare skal vi takle det å ikke finnes, men vi
kommer heller aldri å ha funnets.
Det er i det perspektivet man må forholde seg til dette;
fra dette ene øyeblikket som er nå, og titusenvis av år i
alle retninger. Fra fossilen til mutasjonen. Og det
faktum at nesten alt er å forstå som en irritert kobra; at
det likevel er det distinkt ikke-menneskelige man skal
gjenkjenne mannens arbeid på.
Det skjer at reptilet er direkte tilstede, som utvokst fra
et menneske den setter tennene i hodet til, men som
oftest er nærværet så sublimt at jeg ikke en gang tør si
for sikkert hvorvidt det er bevisst eller ikke.
Formen av en irritert kobra, som nevnt, men også den
mer kjærlige hjerteformen av to slanger under
paringsakten, og det stripe-mønsteret som temmelig
konsekvent utmerker de aller fleste arbeidene.
Den utstilling som nå er å se på Galleri Semmingsen er
fyldig, over kanten til sjenerøs, og består av nok så
mange komponenter – noe som gjør oppdagelser av
denne sorten enklere.
Det handler jo ikke bare om slanger dette, men i like høy grad om mennesket som fossil; og
hvordan disse tingene muligens henger sammen og interagerer. Måten dette er presentert på
fremstår som befriende ikke-kuratert, eller i hvert fall uten noen særlig overstyring i forhold til
den hvite kubens premisser; der forekommer ingen drastiske plasseringer i rommet, og sett bort
fra at selve mengden arbeider til dels gir veldig lite luft i mellomrommene er det effektivt når det
kommer til det å styre blikket mot det som teller. Man blir nødt til å se arbeidene én og én; der er
ingen informasjon eller skjulte beskjeder i plasseringen av dem, og null spesialeffekter. Ingen
dynamikk mellom enkeltverker utenfor det som ville vært der uansett hvordan man valgte å
plassere dem.
Men, det er tredimensjonale arbeider i et rom, så selv
denne forsiktige – jeg kunne sagt konservative, for det
ville på en måte vært korrekt, men er likevel mer feil enn
riktig. Dessuten er det potensielt stigmatiserende; det
ville vært sløvt å karakterisere noe som helst aspekt av
dette som konservativt når det handler om figurative
arbeider av en billedhugger som jobber i stein.
Fordi det er for lett, og det ville stå i veien for det som
egentlig foregår her.
Å hakke ut disse tingene i stein er jo, vil jeg si, et
temmelig barskt håndverk. Ikke noe for pyser liksom.
Ikke noe jeg vil tenke for lenge over hvor mye tid det tar
å få til. Praksisen er så arkaisk at konservativt blir
omtrent like brukbart som samtidskunstbegrepet – det strekker ganske enkelt ikke til. På samme
tid blir den potente miksen av menneskelige og reptile hybrider alt for radikale; visuelt
forstyrrende og med en eksistensiell punsjline hvor man aner konturene av fremtidens myter.
Det er ganske enkelt arbeider for fremtiden, solide nok til å holde en stund, selv etter at den siste
av oss har slukket lyset og forlatt det som i utgangspunktet er en helt fantastisk planet. De
befinner seg selvsagt i et her og nå, men de adresserer like mye en serie årstall ingen av oss vil
oppleve.
Konservativt blir i en slik sammenheng en irrelevant merkelapp, og det ville altså vært sløvt av
meg – hvis ikke direkte konservativt! – å si at noe av dette er konservativt. Men også fordi det er
mer riktig å si at den kuratoriske omgangen med disse tingene er nettopp forsiktig, og uten
overdrivelser.
Jeg tør ikke tenke på hvordan disse tingene ville blitt
stående innenfor en superkuratert gruppeutstilling på
et hipt visningssted i Berlin. Det er til det beste å ha
det som her; ikke bare fordi en mer uforutsigbar
omgang ville vært nettopp uforutsigbar, og ikke
nødvendigvis tilført noe, men også fordi, som allerede
nevnt, det tvinger selv de hardeste besøkende (og jeg
regner meg selv som en av dem) til å ta seg av dette
verksspesifikt. Og da får selv den hardeste av de harde
(og det er sannsynligvis meg) denne apokalyptiske
visjonen av å bære rundt på nedarvede gener som
plutselig våkner opp litt overalt i organismen og
skriker i panikk.
Det virker sikkert som jeg gjør en stor sak av dette
her, og det gjør jeg jo, men det er altså fordi jeg satt og
så på de litt for lenge.
Hvis man tok bare et eneste verk ut av den konteksten
her, og fikk laget en skikkelig svær versjon av det før
man plasserte det i en rundkjøring i en middels stor
norsk by, ville ikke en gang de som vanligvis klikker i
vinkel av plutselig kunstnerisk utsmykking ha giddet å protestere. Fordi, hvordan? Ingen kan
komme her å si at de kan gjøre dette selv hjemme i garasjen, eller at ungen deres er flinkere, eller
at en ape like så godt kunne laget det.
Fordi heller få kan dette her, og i hvert fall ingens unge, og en ape har da bedre saker for seg enn å
hakke ut ting i stein. I løpet av en uke ville alle dessuten kollektivt ha blitt helt blinde for den
dingsen i rundkjøringen. Det er faktisk sannsynlig at jeg ville blitt det selv.
Det aller meste som står i en rundkjøring - med et eneste lysende rødt unntak i Oslo - blir jo
diffust etter man har kjørt forbi det noen ganger. Og skulpturene til Fredrik K.B. fungerer
overhodet ikke som catchy visuelle utropstegn, eller med noen form for direkte konfrontasjon.
Sakte spiser de seg tålmodig inn i bevisstheten din til de finner et sted hvor de kan klore seg fast
og bli husket, slik at man blir seg ubehaget bevisst. Det var jo uansett ens eget ubehag hele tiden,
og det er tross alt bedre sånn, fordi selv om man i dagene etterpå hyppig stirrer ned i avgrunnen i
denne sjelens uendelige natt, makter man også av og til å snu blikket oppover for å se forbi
stjernene.
Men jeg vil si man ideelt, som her, forholder seg til mer enn et arbeid, og sannsynligvis er
gallerirommet det eneste stedet hvor denne gnisten kan oppstå og lyse opp den skumring mellom
to mørke vi tenker på som et liv.
Utenfor galleriet, i en alt mer klam fiksjon som prøver å dekke over det faktum at vi ikke lenger
lever i et samfunn men et åpent marked, er jo støynivået så tyrannisk at den eneste måten å holde
fast så mye som et fragment av oppmerksomhet blir å lage mere støy enn den eller de eller det
som lager mest støy. Det har jo holdt på en stund på den måten, og vi vet jo hvordan det slutter.
Dette er en verden av støy. Foreløpig.

Kunst med skattefordele

Virksomheder, der køber kunst, kan normalt ikke fratrække udgifterne hertil i deres skatteregnskab. Det skyldes, at værdien af et kunstværk normalt ikke forringes.

Der findes imidlertid en undtagelse. For at støtte kunstnere findes der i skattereglerne et helt særligt regelsæt, som under visse betingelser giver virksomheder ret til at fratrække eller afskrive udgifter til køb af kunst. Nedenfor giver vi et overblik over de væsentligste dele af reglerne.

Hvilke typer kunst
De særlige regler gælder kun for originale billedkunstneriske værker. Det vil sige malerier, skulpturer, grafik, fotografisk kunst, installationskunst og lignende. Der skelnes mellem kunstværker, der hænges eller stilles op, og kunstværker, som er en del af en bygning.
Når det gælder grafiske og fotografiske værker, er det et særskilt krav, at de er nummererede og signeret af kunstneren og kun fremstillet i et begrænset oplag. Reproduktioner er ikke omfattet af reglerne.
Kunstværket skal være et førstegangskøb og skal købes direkte af kunstneren eller af et galleri, der har kunstværket i kommission.
Reglerne kan ikke anvendes, hvis virksomheden køber kunstværket af en kunstner, som er i familie eller på anden måde nærtstående til virksomhedens ejer.

Kunstværker, der hænges op eller stilles op
Udgifter til køb af kunstværker, der hænges op eller stilles op i virksomhedens lokaler, kan afskrives efter den såkaldte saldometode med op til 25 % om året. Altså efter samme regler som inventar. Der kan foretages fuld afskrivning i anskaffelsessåret, også selvom købet sker i slutningen af regnskabsåret.
Hvis købesummen er på 13.200 kr. (2017) eller mindre pr. værk, kan virksomheden trække hele beløbet fra i det år, hvor kunstværket bliver købt.
Afskrivning efter saldometoden kan illustreres som vist i første tabel nederst på siden.

Kunst indføjet i en bygning
Udgifter til kunstnerisk udsmykning af bygninger kan afskrives med 4 % årligt.
Denne regel gælder for kunstnerisk udsmykning, der er muret, fastnaglet eller på anden måde fastgjort til en bygning eller dennes nære omgivelser. Det er uden betydning, om den kunstneriske udsmykning udføres i tilknytning til opførelse eller ombygning af ejendommen eller på et andet tidspunkt.
Reglen kan ikke anvendes ved udsmykning af en- og tofamiliehuse. Hvis der er tale om en kombineret kontor/forretnings- og beboelsesejendom, gælder afskrivningsadgangen kun for udsmykning af kontor/forretningsdelen.

Når kunstværket sælges
Når et kunstværk, der er omfattet af de særlige regler, sælges, skal der betales skat af en eventuel gevinst på dette, mens et eventuelt tab er fradragsberettiget. Salg omfatter også nedrivning/destruktion og overgang til privat anvendelse.
Når det gælder kunst, der er knyttet til en bygning, er det uden betydning, om kunstværket sælges separat eller sammen med bygningen.

Udgifter til leje af kunst
De omtalte regler (i anden tabel nederst på siden) gælder kun for kunst, der købes.
En del virksomheder indgår aftaler med gallerier og andre kunstformidlere om leje af kunstværker for bestemte perioder. Sådanne lejeudgifter vil normalt kunne fratrækkes som en helt almindelig driftsomkostning.

Moms
Momsregistrerede virksomheder, som indkøber kunstværker til videresalg eller til udsmykning i virksomheden eller får udført udsmykningsopgaver, kan som altovervejende hovedregel fradrage moms vedrørende købet. Det gælder, uanset om værket er anskaffet med fuld moms eller med såkaldt kunstnermoms.
Hvis værket derimod er købt efter de særlige brugtmomsregler, hvor sælgeren ikke må anføre momsbeløbet på fakturaen, er der ingen fradragsret.
Fradragsretten for indkøb af kunstværker i investeringsøjemed kan blive udfordret af SKAT.

Dette vindue lukker automatisk efter 1 minut !